GALLERI NICOLAI WALLNER

 

 

 

 

ny carlsberg vej 68 • OG • 1760 copenhagen v • denmark • phone:
+4532570970 • fax: +4532570971 • contact: nw@nicolaiwallner.com

 

 

 

Ti års jubilæums udstilling

press release

12. september 2003 kl. 17-19

Det er med stor glæde at vi d. 12 september afholder Galleri Nicolai Wallner 10 års jubilæum. Meget er sket siden den ydmyge men ambitiøse begyndelse inde i St. Kongensgade i 1993, hvor galleriet startede udfra ønsket om vise ung dansk samtidskunst. På dette tidspunkt var der endnu ikke nogen som arbejdede med den unge generation af kunstnere fra det Kongelige Danske Kunstakademi.

Allerede fra starten baseret på et tæt samarbejde med kunstnerne lykkedes det i de beskedne rammer at skabe et dynamisk udstillingsrum, med mange sidenhen legendariske udstillinger.

På trods af vores spændende tiltag savnede vi dog lokal interesse. Dette betød, at vi vendte blikket udad. Allerede i 1994, et år efter galleriets åbning, deltog vi på vores første international kunstmesse. Ung, dansk kunst var på dette tidspunkt endnu et ubeskrevet blad. På disse første messer mødte vi en meget stor international interesse. Galleriet blev hurtigt et pejlemærke for udenlandske kuratorer og gallerister når de skulle have et indblik i hvad, som skete i dansk samtidskunst. Gennem galleriet startede en hidtil uset dialog mellem den internationale kunst scene og den hjemlige. Hvilket har medvirket til at mange danske kunstnere den gang som idag får udstillingsmuligheder udenfor landets grænser på biennaler, gallerier og museer.

I takt med at Galleri Nicolai Wallner og kunstnerne blev anerkendt i udlandet, og vi oplevede en begyndende interesse herhjemme, steg vores ønske om endnu bedre omgivelser at præsentere vores kunstnere i. Efter en periode i Bredgade flyttede vi 1991 ud på Islandsbrygge. At dette område skulle blive fokuspunkt for unge danske gallerier og et blomstrende kreativt miljø lå ikke i kortene. Siden er andre gallerier kommet til, og sammen har vi skabt en scene til gavn for samtidskunsten.

I dag er alle Galleri Niolai Wallners kunstnere repræsenteret på internationale museer og samlinger, ligesom de også deltager på vigtige udstillinger. Gennem hele galleriets historie har vi stræbt mod at åbne folks øjne for den unge kunst. Dette har til tider været vanskeligt, men her ved vores ti årsjublilæum glæder vi os over at kunne mærke en afgørende forandring. Den store bevidsthed i udlandet og det spirende miljø herhemme overbeviser os om at arbejdet ikke har været forgæves. Vi håber at fremtiden kommer til at byde på endnu flere muligheder for vise ny, dansk kunst.

Med bedste hilsner

Galleri Nicolai Wallner

ps. samtidig med vores udstilling med Michael Elmgreen & Ingar Dragset, åbner vi en jubilæums udstilling med værker af galleriets kunstnere, og senere pŒ aftenen holder vi fest i nabolaget. Vi håber at I vil have lyst til at deltage.